Beskrivelse
Super 4 III – Robothæren
“Det er endnu et rigtigt godt bind i serien, fuld af spænding, humor og endnu større udfordringer for hovedpersonerne. Det er en god historie til dem, der kan lide superhelte-historier.” Lektørudtalelse DBC.
Max lider af mareridt fra de voldsomme oplevelser i zombiebyen, og en nat, hvor han ikke kan sove, får han en mærkelig besked fra Mini. Der står bare tre ord: ”de kommer flygt”.
Kort tid efter vågner Max op i en fængselscelle. Han ved ikke, hvor han er, hvem der har bortført ham eller hvorfor.
Vlad Zoya er en sadistiske professor og en del af CHAOS. Det er ham, der har bortført Max, Eva, Mini og Buller. Hans plan er at udføre livsfarlige test på dem, så han kan lære mere om deres superkræfter og perfektionere sin egen robothær. Og han er fløjtende ligeglad med, om de fire venner overlever eller ej.
Max, Eva, Mini og Buller presses ud over deres grænser mod de drabelige robotter, og bare én forkert beslutning vil være fatal for dem alle.
Super 4 III – Robothæren er bind 3 i den prisvindende serie.